Sådan får du en mindre stressende arbejdsdag
Du møder ind på kontoret, hænger jakken på stumtjeneren og sætter arbejdstasken ved siden af skrivebordet. I køkkenet skænker du dig en kop kaffe. Du går tilbage til skrivebordet, sætter dig ned og begynder at skrive dagens to-do-liste. Jo længere den bliver, desto mere stresset bliver du over, hvad du skal nå. Selvom en arbejdsdag kan være presset, er det vigtigt, at du husker at tage nogle pauser. I denne artikel kan du læse om stress på arbejdspladsen, og hvordan du kan hjælpe dig selv med en mindre stressende arbejdsdag:
Stress på arbejdspladsen
Det sker desværre, at medarbejdere kan opleve stress på arbejdspladsen. Det kan både skyldes, at de har for meget om ørerne på selve arbejdspladsen, men også at der er nok at se til privat. Og selvom man måske ikke føler sig stresset nu, skal man tænke på, at stress er en langvarig proces, der kan hobe sig op over tid. Nogle virksomheder laver forebyggende kurser, hvor medarbejderne undervises i at håndtere stressende situationer. Andre virksomheder har fysiske tiltag, som fx stressbolde, luksus massagestol, fleksible arbejdstider med mere.
Men hvad kan du gøre?
Husk at holde pauser
Selvom du har masser af opgaver, er det virkelig vigtigt med pauser – og at du husker at holde dem. Sæt eventuelt en timer på din telefon, så du i hvert fald tre gange i løbet af arbejdsdagen holder en pause. Lad en af pauserne være længere, hvor du går ud og trækker noget luft. Hiv en kollega med dig. Så kan I hjælpe hinanden.
Husk at holde fri, når du har fri
Du skal holde fri, når du har fri – og det gælder både, når din arbejdsdag er slut, men også når du har en fridag. Måske du ikke har nået en af dagens opgaver, men nogle af dem kan måske vente til den nye dag i morgen?