Dét skal du være opmærksom på, når din elbil skal til mekaniker

Selvom en elbil ofte kræver langt mindre, end det vi kender fra benzin- og dieselbiler, skal den stadig forbi mekanikeren indimellem. Men fordi elbiler stadig er lidt nyere, er det ikke alle mekanikere der er specialiseret indenfor området, og det er derfor vigtigt som ejer af en, at være opmærksom på nogle ting, inden man afleverer bilen. 


Vælg en mekaniker med det grønne e 

Når du skal vælge mekaniker til din elbil, er det essentielt at du kigger efter det grønne e i facaden. 

Det grønne e betyder, at mekanikeren har specialiseret sig indenfor elbiler, og derfor ved hvad et service eller en reparation af dem kræver. Du kan derfor trygt aflevere din elbil, hvis du spotter det grønne e i facaden. 


Følg fabrikantens anvisninger

Når man køber eller ejer i elbil, er det vigtigt at følge de vejledninger som fabrikanten giver dig. Det kan handle om alt fra service til udskiftning af reservedele. Fabrikanten har lavet bilen, undersøgt og testet den, hvilket betyder at de vejledninger du får med i købet, er foretaget ud fra kompetent viden. Du kan risikere at din elbil bliver ødelagt eller at der opstår et større nedbrud, som koster langt flere penge, end hvis du følger vejledningerne. 


Batteri og kølesystem 

Batteriet og kølesystemet i en elbil, er nogle af de ting som er vigtigst at holde øje med. Batteriet er det som holder din elbil i gang, og det er derfor essentielt at være opmærksom på, at det fungerer korrekt. Der kan laves forskellige tiltag, som kan forlænge levetiden på bilens batteri, hvilket en mekaniker med det grønne e, kan vejlede dig i. Ligeledes fungerer kølesystemet i en elbil anderledes end benzin- og dieselbiler, din mekaniker skal derfor hjælpe dig med, at sørge for kølesystemet opretholdes, så din elbil ikke ender med at overophede.